Om Si Señor
Historien om Si Señor begynder i december 1995 da Jakob Thygesen beslutter sig for at danne et band. Inspirationen hentes hos bands som Charlatans, Stone Roses, Blur og Pulp, hvilket sætter anskaffelsen af en tangentspiller øverst på ønskeseddelen. Jakob hverken ejer eller behersker nogen instrumenter og kontakter derfor sin gymnasiekammerat, Lasse Højsgaard som han ved har et Roland-keyboard. Lasse slår til og det har han gjort lige siden som gruppens kapelmester. Med hovedet i blød kommer de to kommende sangskrivere i tanke om at en af deres fælles veninder har en basspillende kæreste. Jakob og Lasse får lokket Mads Kristensen (den basspillende kæreste) ind i løvens hule, Jakobs Blågårdsgadelejlighed, hvor det lykkes dem at overbevise ham om Si Señors fremtidige fortrinligheder. Duoen bliver til en trio, men der mangler stadig noget. Et skridt nærmere fuldendelsen kommer de tre ja-sigere da Jakobs studiekammerat Laura Trojaborg tilbyder sig selv på trommer (Laura har på dette tidspunkt aldrig rørt et trommesæt, men hendes kæreste har et hun kan øve sig på). Jakob ser Stone Roses’ “She bangs the drums” som et varsel om Si Señors sammensætning og tøver ikke med at byde bandforøgelsen velkommen. Januar 1996 tilslutter Jakob og Lauras medstuderende Lasse Stie Andersen sin guitar til Si Señors forstærker og vejen mod stjernerne er brolagt.
Jakob har allerede skrevet en stak sange, så end ikke ved den første komsammen i Lasse H.’s Rådmandsgadelejlighed spiller de covernumre (Lasse A. nægter at spille kopinumre, et princip bandet stadig hyldede fire år senere, dog ikke med helt den samme konsekvens). I midten af Januar mangler bandet stadig et navn og først da Jakob på en inspirationsrejse til London, passerer en mexikansk Soho-restaurant ved navn Si Señor var der af en eller anden uforklarlig grund ikke længere nogen tvivl. Hjemme i Danmark bliver navnet modtaget med kyshånd og nu er det eneste Si Señor mangler et publikum.
Publikum er der masser af på RUC, hvor alle på nær Mads er indskrevet. Da festudvalget i det “hus” hvor Laura, Lasse A. og Jakob holder til skal finde et band til afslutningsfesten efter de første to studieår, er det naturlige valg Si Señor. Dette på trods af at gruppen endnu kun har eksisteret i fire-fem måneder. En uge inden arrangementet løber af stabelen, meddeler Lasse A. imidlertid at han tager afsted til Brasilien og desværre ikke kan være med til debutkoncerten. Det er Si Señors første egentlige krise. De kommer sig dog hurtigt og holder koncerten som kvartet med Lasse H. på skiftevis keyboard og akustisk guitar. Det er en kort koncert, kun 5 numre spiller de. De fem numre er: “Wham Bam”, “Argentina”, “Screaming Girl”, “Valsen” og “You’re The One”.
Efter koncerten følger en turbulent periode for gruppen. De mangler en guitarist, og får overtalt en anden RUC-studerende, Jesper Bolther, til at afløse Lasse A. indtil denne kommer tilbage fra Brasilien. Efter tre-fire måneder på Coba Cabana er Lasse A. tilbage i København. Han kan ikke helt finde den gamle rytme i gruppen og efter en lille måneds tid må han erkende at Si Señor ikke længere rigtigt er noget for ham. (Det er Brasilien til gengæld, og tre år senere bor Lasse A. lige så meget der som her sammen med sin brasilianske forlovede). I nogle måneder står gruppen uden en guitarist. Jesper Bolther spiller i andre bands og har ikke tid. Til gengæld bor endnu en RUC-studerende Tine Horte lige ved siden af den øvecontainer på Nansensgade hvor Si Señor øver, og hun kigger forbi til et par øvere og spiller lidt guitar, men mere bliver det aldrig til. Det er først da Lasse i toget på vej til RUC falder i snak med en af beboerne i Mads’ kollektiv, Munkely, og opdager at denne beboer ejer både guitar og forstærker, at der for alvor sker noget. Den unge mand er Thomas Rasmussen, bliver kaldt Whomas og har siden den mindeværdige togtur været uløseligt forbundet med Si Señor. Whomas får sin scenedebut efter blot en uge på posten som guitarist i gruppen da de spiller til 1996-årsfesten på RUC.
Nu består Si Señor af Jakob, Lasse, Mads, Laura og Whomas, en konstellation der skulle vise sig at vare langt ud i fremtiden – med en mindre afbrydelse.
De sidste par måneder af 1996 går med at lære at spille, og i januar 1997 går Si Señor så i studiet for første gang. Det sker i det kommunalt ejede Toccata-studie på Gartnergade på Nørrebro (faktisk lige overfor Jakobs lejlighed). De indspiller og mixer fire sange i løbet af 17½ timer. De ville egentligt have indspillet fem, men indser at de bliver nødt til at droppe én. De dropper “You’re The One”, og tager til takke med “Screaming Girl”, “Something Illegal”, “Heine” og “I Love To Skate”. Båndet kalder de “On Thin Ice With Si Señor”, og coveret er en kopi af et smukt fotografi af skøjtende københavnere på Peblingesøen anno 1900. Alle er enige om at det er en perle af et demobånd, alligevel bliver det ikke rigtigt sendt ud til nogle mennesker. Et af de få steder der modtager et kassettebånd er TV2’s morgen-tv, “Go’ Morgen Danmark”, og til gruppens store overraskelse er de interesserede i at få besøg. Desværre kan det tidligst blive fredag d. 19. August, to dage efter Laura er flyttet til New York hvor hun skal gå på universitetet i et år. Si Señor kommer til at spille i morgen-tv, men det bliver med Lasses studiekammerat Thue Iversen, en habil jazz-trommeslager, som stand in for Laura.
Nu står gruppen med en nyt problem: de mangler en trommeslagervikar. De overvejer flere drastiske løsninger, lige fra at sætte en seddel op i Fakta på Istedgade til at bruge en trommemaskine, men så møder Lasse en af sine gamle venner til en fest i Herlev. Vennen er en dygtig trommeslager og har blandt andet spillet i det humoristiske dødsmetalband Red Warsawa, og han står faktisk og mangler et nyt band at spille i! Hermed er Michael Nielsen valgt som vikar for Laura. Michael trækker også Si Señor ud af den triste container på Nansensgade og ud til et hyggeligere øvelokale på øresundsvej på Amager. Som vinteren kommer nærmere opdager de dog at det er meget svært at holde gejsten oppe endsige spille guitar, keyboard og bas med vanter på i et lokale uden varme. Det luner derfor da Michael og kæresten køber hus i Mørkhøj og indretter kælderen som øvelokale. Med Michael spiller Si Señor på Rådhuspladsen (som underholdning til en demonstration for flere ungdomsboliger), i studenterhuset og til Lasses fødselsdagsfest på Cafe’en Funke. Det er også med Michael bag trommerne i januar 1998 at gruppen indspiller sit andet demobånd i Tocatta-studiet. De indspiller numrene “Tupperware”, “Turk”, “Pointless Whisper” og “Whatcha Gonna Do” (sidstnævnte er ikke med på demo-cd som får titlen “Tupperware”). Medio 1998 er Laura tilbage fra New York.
Med Laura kommer også gejsten tilbage i Si Señor. Michaels kælder i Mørkhøj bliver skiftet ud med rustik idyl på B&W’s nedlagte skibsværft på Refshaleøen, og Si Señor er i topform. Den 12. november giver bandet en forrygende come back-koncert på Caféen Funke. Et par måneder senere indtager de scenen på Rust, og i marts 1999 er det Stengade 30’s tur. Begge steder går de godt 100 fremmødte hjem med en underlig – men egentlig ret behagelig - følelse indeni og en uforglemmelig oplevelse rigere.
Et par uger inden Stengade-gigget læser Jakob på pladeselskabet Bungalows hjemmeside at Stereo Total kommer til Danmark til maj for at spille på Loppen. Det tyske band er et af Jakobs yndlingsbands, og en større ære end at dele plakat med dem kan han ikke sådan umiddelbart forestille sig. Han ringer til Loppen, han ringer til bookingbureauet Gearbox, og indtil ti dage før den store dag ser det ud til at Si Señor skal få sin debut som opvarmningsband til idolerne i Stereo Total. Men så sker det forfærdelige at Francoise Cactus fra Stereo Total bliver angrebet af en ondskabsfuld og meget aggressiv tysk skovflåt. Hun ryger på hospitalet og er for afkræftet til at give koncert endsige tage den lange vej til Christiania. I et par dage er Si Señor naturligt nok lamslåede af sorg, men lidt efter lidt indser de at de er nødt til at gennemføre koncerten som en gestus til Stereo Total. De spiller for en næsten tom sal på Loppen den lørdag aften som skulle have været Stereo Totals. Men de giver alt hvad de har, og de 15-20 mennesker der ser det, skal aldrig glemme det.
Si Señors debut som opvarmningsband kommer fire måneder senere da de spiller sammen med den svenske gruppe Ray Wonder på Rytmeposten i Odense. Det bliver samtidig bandets første koncert udenfor København. Musikalsk er koncerten vellykket, men fjernsynet viser sikkert et spændende quizprogram samtidig, i hvert fald dukker der kun et dusin odenseanere op. Ray Wonder ser dog koncerten og er begejstrede, så hvem ved om det er sidste gang, de to bands optræder sammen? Det er der ingen der ved i skrivende stund, men hvis du vil være den første, der får det at vide, er det bare at tilmelde dig Si Señors mailing-liste. Så kan du også læse hvad der i øvrigt kommer til at ske Si Señor, i stedet for bare at læse om alt det der ER sket.