Si Señor

Det verdensberømte rockorkester med det noget specielle navn
Subscribe

Arkiv for ‘Nyheder’

tak skal I ha’, Hårbølle

august 14, 2008 Af: Jakob Kategori: Nyheder Ingen kommentarer →

Kæft, det var en god tur til Møn vi havde.  Og folkene i HOB-huset i Hårbølle. Bedste publikum nogensinde. Glade, sultne og hurtige til at lære vores omkvæd. Si Señor kommer helt sikkert tilbage. 

Så skal der hoppes

juli 10, 2008 Af: Jakob Kategori: Nyheder Ingen kommentarer →

Si Señor spiller i HOB-huset på Møn

Der er meget pænt på Møn, rigtig meget natur og sådan noget. Og nu er der også snart Si Señor. Den 2. august kl. 20 spiller vi i HOB-huset som ligger i det pittoreske Hårbølle på øens vestkyst. Jeg kan ikke forestille mig et smukkere sted at se sit yndlingsorkester. 

Utterslev-øveren er i øvrigt nu færdigbygget og afprøvet. Jeg tror der kommer til at ske små mirakler i det rum.

Si Señor udvider

juni 01, 2008 Af: Mads Kategori: Nyheder Ingen kommentarer →

Da lokalerne på B&W ikke længere kan rumme Si Señors stigende ambitioner og voksende potentiale, vælger vi at flytte øvelokale til nye inspirerende omgivelser tæt ved Utterslev Mose. Byggeriet er i fuld gang og står klar i løbet af sommeren.

Samtidig bliver de nye lokaler rammen om Si Señors lydstudie, som med hjælp fra LydidyL og LasticSound bringer bandet langt ind i det nye årtusind med deres specialiserede viden om akustik og klangskabelse.

Det er så sjovt når den slags ting sker

februar 21, 2008 Af: Jakob Kategori: Nyheder Ingen kommentarer →

“Det er så sjovt når den slags ting sker” er ikke bare titlen på en Si Señor-sang in the making. Det er også noget man kan sige når der sker noget, man synes er sjovt. Som nu for eksempel i dag da jeg kom ud af Irma på rantzausgade. Jeg gik og fløjtede en melodi, det var “Herfra hvor vi står”, og netop som jeg nåede til “det bevæger siiiiiiig, når vi går“, sætter en bus i gang i den anden side af vejen, lige ved Falafelkælderen, og motorlyden har akkurat samme tone som “siiiig” og “går”. Er det ikke bare et utroligt sammentræf? Det er så sjovt når den slags ting sker.

Laura debuterer som sangskriver

februar 08, 2008 Af: Lasse Kategori: Nyheder 2 kommentarer →

Laura Flam Boyant - vor husmor ved gryderne - er i gang med at springe ud som sangskriver i Si Señor. I øjeblikket arbejder bandet med en ny sang, som Laura står bag. Den hedder ‘Sleep Deprivation’ og er knap så fjollet, som de fleste af de ting, vi kommer op med. Faktisk er det en halvbitter tekst, spækket med engelske fremmedord, hvilket kan tilskrives Lauras fortid som oversætter og cand.mag. i engelsk. Vi er ret optimistiske omkring hit-potentialet i sangen, som Whomas ubevidst har trukket over i ren REM-stemning.

Det er dog kun i Si Señor-sammenhæng, at Laura er debutant. Hun har tidligere gjort sig som sangskriver i bandet ‘Tommy og Annika’ - et visepop-projekt, der ligger et par år tilbage.

Men alt tyder i hvert fald på, at Laura vil slippe bedre fra sit musikalske indspark end Ringo Starr, der med ‘Octopussy’s Garden’ og ‘Don’t pass me by’ skrev Beatles-epokens to formentlig mest røvballede sange.

Si Señor lever

februar 06, 2008 Af: Lasse Kategori: Nyheder Ingen kommentarer →

Nej, det til tider internationalt omtalte poporkester Si Señor er langtfra så opløst og nedlagt, som man skulle tro.

Jo, vi har ligget underdrejet, siden vi i efteråret 06 mistede det fantastiske øvelokale på Gasværksvej, som vi ellers havde gået og bygget sammen med Steric. A.P. Møller ville det anderledes, og nu opbevarer Netto deres dåsemajs i lokalet.

Nej, vi lod os ikke knække af kapitalen. Tværtimod tyede vi til en anden af skibsfartens legender, nemlig Burmeister og Wain, hvor vi har haft øvelokale siden oktober måned.

Jo, Si Señor har tidligere haft øvelokale på B&W - Musikværftet, som er den konkurrerende øvelokaleforening i værkstedsbygningen lige over for den, vi er i nu - og her snakker vi forrige årtusinde.

Nej, Si Señor er ikke nemme at holde styr på. Snart her, snart hist. But still rock’n rolling!

Si Señor 2.0

februar 02, 2008 Af: Mads Kategori: Nyheder Ingen kommentarer →

Så kom vi i luften med nyt design på hjemmesiden. Det halter stadig lidt med indholdet, det må komme hen ad vejen. Indtil da kan du jo kigge forbi vores MySpace-side eller vores Facebook-gruppe.