Laura debuterer som sangskriver
Laura Flam Boyant - vor husmor ved gryderne - er i gang med at springe ud som sangskriver i Si Señor. I øjeblikket arbejder bandet med en ny sang, som Laura står bag. Den hedder ‘Sleep Deprivation’ og er knap så fjollet, som de fleste af de ting, vi kommer op med. Faktisk er det en halvbitter tekst, spækket med engelske fremmedord, hvilket kan tilskrives Lauras fortid som oversætter og cand.mag. i engelsk. Vi er ret optimistiske omkring hit-potentialet i sangen, som Whomas ubevidst har trukket over i ren REM-stemning.
Det er dog kun i Si Señor-sammenhæng, at Laura er debutant. Hun har tidligere gjort sig som sangskriver i bandet ‘Tommy og Annika’ - et visepop-projekt, der ligger et par år tilbage.
Men alt tyder i hvert fald på, at Laura vil slippe bedre fra sit musikalske indspark end Ringo Starr, der med ‘Octopussy’s Garden’ og ‘Don’t pass me by’ skrev Beatles-epokens to formentlig mest røvballede sange.

februar 8th, 2008 at 22:09
tak for tilliden, men husmor - ej det vil jeg altså ikke være! kald mig tante kald mig bitch, kald mig søster kald mig hon’
- husmor ved gryderne det lyder godt nok lige lovlig annedorte michelsen agtigt, men okay det kan da godt være, at min næste sang skal handle om en økologisk landmand!
Der er faktisk nyt i vente - en sang der hedder The Chemist - som er lidt mere ovre i Si Senors traditionelle halvfjollede stil. Jeg arbejder også støt og langsomt på en sang der hedder Tolerance, som skal være en hyldest til Bowie’s Heroes med en masse intertekstuelle referencer (for at blive i cand. mag stilen) - sov sødt!
april 3rd, 2008 at 19:55
Hey, hey husmor. Arj, det er lang tid siden, Laura, men det synes jeg sgu’ heller ikke! Jeg surfede lige, og faldt ind fra højre.
Tillykke med din sangskriverdebut.
Jeg må sgu’ ud og opleve jer live en dag!
Kh,
Nana, SAG